Slægtsroman, der bygger på forfatterens oldemors og mormors liv. Læsere af historiske romaner og slægtsroman får en oplysende og medlevende skildring af kvindeliv på landet omkring år 1900.
I 1865 er Mariane giftefærdig, men da faren drikker og spiller alt væk, bliver det til ægteskab med en husmand i Thy i stedet for en bonde i Ranum. De får 12 børn, hvorefter han rejser til Amerika for at prøve lykken. Mariane sørger for sig og sine fem overlevende børn ved at arbejde som jordemoder. Den yngste pige Marie Dusine kommer i huset i Thisted og oplever tjenestepigernes hårde arbejdsvilkår. Hun bliver uddannet hattesyerske, inden hun bliver gift og stifter familie.
Det er to stærke, udholdende kvinder som står i centrum, og set med forfatterens nutidige øjne er kvindernes livsvilkår uhyrlige. Det samme gælder for de udstødte, der personificeres i Marianes plejebror. Romanen er handlingsorienteret og gennem personerne gives et godt tidsbillede, som fx forskellen på levevis i by og land, afholdsbevægelsen, "de hellige" samt læsningens og teatrets fascination. Maria Helleberg har tidligere skrevet en lang række romaner om konger og guldalderens personligheder, og skrivestilen er uændret, selv om miljøet er et helt andet.
Jane Aamund har i romanerne Vesten for måneUdlængsel og Udlængsel på lignende vis og om samme tidsperiode skrevet om sin mors familie i LemvigJane Aamund har i romanerne Vesten for måne og på lignende vis og om samme tidsperiode skrevet om sin mors familie i Lemvig.