Bøger / faglitteratur

"Den fremmede", byen og nationen : om livet som etnisk minoritet


Beskrivelse


I et casestudie blandt byboere med pakistansk baggrund undersøges deltagernes erfaringer og muligheder for at føle sig hjemme i forskellige rum såsom nationen, byen og boligområdet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2010

af

af

Sune Hundebøll

d. 15. jan. 2010

En bog om etniske minoriteters liv i Danmark har potentiale til at nå mange læsere. Sproget og det akademiske niveau sætter dog sine begrænsninger for denne bog. Den vil primært finde sine læsere blandt studerende på de videregående uddannelser, akademikere og særligt politisk interesserede.

De to forfattere er ansat ved Roskilde Universitet. Kirsten Simonsen er professor, dr.phil. og lic.scient. Lasse Koefoed er lektor. Bogen er baseret på forskningsprojektet "Den fremmede, byen og nationen - om møder, grænser og socio-rumlig praksis". Gennem minoriteternes hverdagsliv og erfaringer belyses deres mulighed for at føle sig hjemme i byen og nationen. Teoretisk læner skibenterne sig op af folk som Bauman, Bourdieu, Honneth og Lefebvre. Den først tredjedel er tung og teoretisk. Derefter bliver teksten lettere og herfra er den båret af casestudier af københavnere med pakistansk baggrund. Deres forhold til at være københavner og dansker beskrives og analyseres. Gennem de interviewedes definitioner af danskhed skriver dele af bogen sig også ind i debatten om dansk identitet.

De fremmede, forstået som indvandrere og deres efterslægt, er behandlet i mange bøger og rapporter. Den fremmede, byen og nationen udmærker sig ved at se problematikken med "de andres" øjne.

Der er meget at hente i bogen i forståelsen af den multikulturelle by og det at være "den anden" i dagens Danmark. Tekstens niveau sætter desværre en grænse for, hvor bredt den kan nå ud.


Tidsskrift for Islamforskning [online]

2010, nr. 2

af

af

Kirsten Hvenegård-Lassen

2010, nr. 2