Bøger / skønlitteratur til børn / roman

"M" for Maggie


Beskrivelse


Anders får lidt af et chok, da han erfarer, at den pige han kun har kendt i to dage, er blevet indlagt på hospitalet med en abort.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Kirsten Schaumann (børn)

d. 5. apr. 2019

Bogen er en fortsættelse af Mistænkt (1966) og Forsøg at forstå (1971), og ligger tidsmæssigt i umiddelbar forlængelse af sidstnævnte. Anders er i gymnasiets sommerferie kommet hjem for at hjælpe forældrene med at afvikle deres lille landhandel, som er blevet udkonkurreret af et supermarked. Samtidig venter han på veninden Maggie, som ligger på sygehuset efter en abort. Bogen er meget velskrevet og forf. tager som i sine andre bøger for unge en række problemer op omkring unges indbyrdes forhold. Miljø (sygehus, landsby) - og personskildringerne er meget fine og levende, og selv om handlingen nogle steder nok kan tynges af personernes reflektioner og de mange emner, der behandles, er det alligevel en vedkommende og engagerende ungdomsbog, som bør anskaffes på linie med Forsøg at forstå.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Agnete Elkjær Laursen (skole)

d. 19. dec. 2018

Det meste af bogen foregår på et sygehus, hvor Maggie er indlagt efter pludselig at have aborteret. "Faderen" er allerede for et par måneder siden gledet ud af hendes tilværelse. Den nye ven er Anders. Der er mange ting, Maggie skal have tænkt igennem, før hun finder sig selv og får det godt med ham. På sygehuset strejfer mange menneskeskæbner hendes vej, men hele atmosfæren dér er usædvanlig venlig. Alle er søde, hjælpsomme, venlige, ingen skræmmebilleder af behandling af abort. Også Anders er skildret som en helt igennem ærlig og hjælpsom fyr, der f. eks. overtager lillesøsterens pligter derhjemme, for at hun kan komme i mekanikerlære. Han virker næsten lidt for dukseagtig. / Bogen er jævnt underholdende uden at være den helt store oplevelse. De mange personer og mange pludselige skift i tid og sted gør den tit lidt vanskelig at holde sammen på. / 12-14-årige piger, der har læst forfatterens øvrige bøger, vil sikkert også være glade for denne, selv om den ikke er på højde medde første.