Musik / jazz

¡Rómpelo!


Anmeldelser (4)


ivanrod.dk

d. 14. juni 2016

af

af

Ivan Rod

d. 14. juni 2016

"Genremæssigt befinder musikken på albummet sig i grænselandet mellem den moderne, nordiske, melankolske jazz og den temperamentsfulde spanske vokal- og flamencotradition. Og dét kultursammenstød eller -møde udmønter sig i musik, der virkelig er anderledes, krævende og insisterende. Ikke altid lige tilgængelig og lige smuk, men konstant som født ud af en nødvendighed. Og dét er en kvalitet".


Jazznyt

d. 27. aug. 2016

af

af

Niels Overgård

d. 27. aug. 2016

"Når det er bedst, er det temperamentsfyldt og flamencoinflueret jazz med tryk på ... Der er de lettere kedelige nordiske toner, som på El Rio, El Castillo, Los Pinos med indføjet spansk sang og morfar-hyldesten, soloklavernummeret Rif. Oscar Alvarez Rifbjerg springer til gengæld fuldt flyvefærdig ud på titelnummeret Rompelo! Her er han mere på hjemmebane. Der er mentale tramp i gulvet. En rytmisk effektiv beslutsomhed ved pianoet, der kan minde om Michel Camilo. ¡Rompelo! er et album fra en musiker der har meget på hjerte. Næste gang må han gerne tage den med ro og ikke behøve at fortælle så meget på en gang".


Salt peanuts

d. 4. aug. 2016

af

af

Jan Granlie

d. 4. aug. 2016

"Etter min mening har musikken blitt en smule forvirrende på denne innspillingen. Vi får mye latinsk, inderlig og pågående sang, samtidig som de åpne og litt kjølige nordiske klangene blir en del av det hele ... I det hele tatt en litt for kjedelig og forvirrende innspilling til at jeg kommer til å slite den ut i min spiller".


Jazz special

Nr. 151 (2016)

af

af

Jens Lohmann

Nr. 151 (2016)

"Klaus Rifbjergs dattersøn har så at sige fået både jazzen og det spansk-andalusiske ind fra spæd ... Pladen er (...) en kærlighedserklæring til morfaren og jazzelskeren Klaus Rifbjerg ... De fire musikere bevæger sig ubesværet mellem jazzen og det spanske, hvor flamencoen er stærkt repræsenteret ved en af Nordens få flamenco-sangere, Gustav Carl Rey Henningsen ... Alvarez er en alsidig pianist, som spænder fra en lyrisk kombination af sydspansk sentimentalitet og nordisk melankoli til et kraftfuldt anslag, der kan minde om den yngre Michel Camilo, som vi lærte ham at kende i 1980erne. Alvarez udviser heldigvis en større beherskelse end Camilo, er mindre effektsøgende og søger tydeligvis efter mere nuancerede udtryk. Det viser sig i et varieret spil med mange ideer. Oscar Alvarez Rifbjerg kommer vi forhåbentlig til at høre meget mere til".