Bøger / faglitteratur til børn / biografier

10 drenge der ændrede verden


Beskrivelse


Korte historier om ti internationalt kendte kirkefolk, prædikanter og missionærer, bl.a. David Livingstone og Billy Graham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2010

af

af

Ole Laursen

d. 13. aug. 2010

Bogen vil altovervejende finde sin anvendelse blandt kristne familier, måske også i forbindelse med børnegudstjenester eller kristent børnearbejde for børn i alderen ca. 10 til 14 år. Jeg tror dog ikke rigtig de vil fænge i de sammenhænge.

10 drenge der ændrede verden omhandler 10 internationalt kendte kirkefolk - oftest prædikanter eller missionærer. Mest kendt er læge og missionær David Livingstone, men også prædikanten Billy Graham vil være kendt af en del kristne i Danmark. Derimod vil George Müller eller Adoniram Judson være ukendte for de fleste. De ti korte historier begynder alle med deres barndom, og springer derefter hurtigt videre til deres voksenliv. Her bliver de ofte omvendt til tro. Hver historie afsluttes med lidt baggrundsstof, forklaring af historiens hovedbudskab, tanker til overvejelse samt forslag til bøn. Til slut quiz med 3 spørgsmål til hver historie. Der er noget lidt gammeldags over bogen, og jeg får associationer til "Det Bedste"/"Readers Digest" pga. de kortfattede, moraliserende historier. Det er første gang den skotske forfatter udgives på dansk.

Jeg har ikke umiddelbart kendskab til lignende bøger på dansk. Tåler måske bedst sammenligning med Fortællinger om gud og hvermand, 2006/08, som dog byder på noget højere kvalitet.

10 korte historier om primært prædikanter eller missionærer med et lidt gammeldags præg. Langt overvejende til brug i kristne familier eller til kristent ungdomsarbejde, hvor de dog næppe vil fænge.



Informationer og udgaver