Bogen er for alle, der interesserer sig for verdens dyreliv, fra de større børn og til den voksne læser.
Bogen beskriver 100 udvalgte dyrearter fra hele verden, hvoraf de fleste er pattedyr. Dyrene er inddelt efter verdensdele. Hver art vises i flere store udmærkede farvefotografier, og først beskrives artens levevis med fremhævelse af særlig interessante træk, udbredelsen vises på et kort, og størrelse, føde, levetid m.m. beskrives i en faktaboks. De mange store og livfyldte billeder og forfatterens evne til at skrive på en spændende måde, gør bogen til selvlæsning for større børn. Faktaboksene højner niveauet, så man også kan forestille sig voksne læsere.
Der findes en flere bøger om verdens dyreliv på et lignende begynderniveau, bl.a. Bengt Holst: Børnenes store dyrebog, 2005, og Børnenes dyrebog, 2006, men den nye bog supplerer disse med et delvis andet udvalg af arter og med sine mange flotte billeder.
En indbydende, interessevækkende og flot illustreret bog om et lille udvalg af verdens dyreliv for børn og voksne.