Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

19 nydelige sjaler


Beskrivelse


Opskrifter på florlette kashmirsjaler over vamsede hyggesjaler til sjaler med farverige striber og flettede frynser. Til såvel begynderen som den erfarne strikker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lone Fosdal

2007

Ilona Petäjämaa udgav i 2005 Sjove sjaler til små & store. Den indbydende 19 nydelige sjaler ligger fint i forlængelse af den første bog. Formatet er lidt smallere da den har samme layout som en stribe af forlagets nyere bøger, bl.a. 40 fede tørklæder. Ilona Petäjämaas sjaler er meget flotte. De er hæklede og strikkede, flere af dem i tynde garner og mønsterstrik. Der bruges klassiske mønstre, men der eksperimenteres elegant med både mønsterkombinationer og stilelementer. Der er en del kniplingsstrik, et sjal i aranmønster og et sjal der virker helt skulpturelt, bygget op af trekanter i fyldigt strik og forskellige farver. Et enkelt sjal har facon som et slag, nogle er dekoreret med blomster, et med et stort motiv i folkloristisk stil, et andet med en blomsterkant. I Sjove sjaler til små & store brugte forfatteren mere bastante former for dekoration og vedhæng end i den nye bog hvor den slags virkemidler i er mere diskrete; hun er netop gået fra de sjove til de nydelige. Men ikke kedelige. Sjaler er virkelig blevet et felt, hvor der eksperimenteres med farver, materialer og former, og Ilona Petäjämaa viser hvor elegant det kan gøres. Til gengæld er det, bortset fra et par enkelte, ikke opgaver for begyndere.