2 digte

Samlingen er en tidstypisk eksponent for 1970'ernes formeksperimenterende litteratur, men den kan blive en øjenåbner for en ny generation af lyriklæsere, der måske har en lidt fordomsfuld opfattelse af, hvordan 70'er lyrikken så ud.

Det er umuligt at læse disse to langdigte, der udkom første gang i 1973, uden at associere til maleren Per Kirkebys farvemættede og dramatiske landskabsbilleder. De to digte er serier af billedsekvenser, hvor ikke mindst naturen spiller en helt central rolle. Snart set helt tæt på og beskrevet med geologens næsten fænomenologiske omhu, snart projiceret ud i ekspressionistiske drømmesyner. Arktiske landskaber veksler med Sydamerikas dampende jungle og indimellem driver fragmenter af fortællinger rundt som antydes uden at blive udfoldet nærmere: "en kvindes grå skygge ses gennem en klinikdørs matterede/ glas// to i gråt lys indhyllede piger sidder ved et sort/ svømmebassin". Digtenes måde at opleve og beskrive på er udpræget filmisk og rendyrker en montage-teknik, hvor der hele tiden - uden forbindende overgange - klippes fra et billede til det næste.

Forlaget genudgav i 2001 PK's debutdigtsamling Per Kirkeby litt. fra 1965 i samme udstyr og med omslag af kunstneren selv. I udvalget af PK's digte, (1991), findes to korte uddrag fra 2 digte.

Samlingens regnes for et af PK's lyriske hovedværker. Læst i dag har den vel mest litteraturhistorisk interesse som et godt eksempel på at 1970'erne var andet og mere end brugslyrik og knækprosa.

Læs hele vurderingen