"The Chairman lyder egentlig relativt udansk, og det er ment som en kompliment i denne sammenhæng - jeg har i hvert fald ikke hørt så mange danske bands udforske den slags univers, som The Chairman bevæger sig i, hvor pompøs indie-rock møder elektroniske elementer og neo-soul. Det gør også 2064 til et overvejende spændende bekendtskab, hvor der måske endda er mere at dykke ned i, med tekstuniverset, som kredser om opslugende parforhold og en dystopisk fremtidsvision. Der er dog også mindre ophidsende perioder på albummet, hvilket gør at vi lander på 4 store stjerner".