"Det skotske band relancerer (...) Texas-træfferne i gedigne, gammeldags soul-udgaver, så Wilson Pickett vipper med foden i det hinsides, og en del lyttere vil føle sig tilbage i universet fra filmen "The Commitments". Det musikalske skifte er ikke ulogisk, for der har alle dage sitret soul-drama i Spiteris luksuriøst sensuelle vokal, der er så karakteristisk, at man uden videre kan genkende den på en skrattende bilradio i myldretidstrafik. De 25 års branche-slid har ikke mærket sirenesangen, og Texas' soul-flirt er så charmerende, at man stort set tilgiver den manglende vilje til at rokke det mindste ved genrens tempelsøjler".