Bøger / faglitteratur til børn / kogebøger

50 sjove madopskrifter for børn : trin-for-trin


Beskrivelse


Om gode køkkenråd og arbejdsmetoder, køkkenudstyr og et køkkenleksikon. 50 opskrifter fordelt på supper/småretter, hovedretter, festmad, desserter, bagværk og drinks. De enkelte opskrifter er forsynet med en ingrediensliste samt en trin for trin-vejledning, som er støttet af mange farvefotos.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 1997

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 4. dec. 1997

En stor og flot kogebog for børn med mange farvestrålende fotos som blikfang. Det gælder såvel helsides billeder af lækre retter som de mange mindre billeder, der konsekvent ledsager vejledning og opskrifter. Bogens inddeling følger den traditionelle kogebog med gode køkkenråd og oplysninger som indledning, efterfulgt af opskrifter efter devisen: supper først og drikke tilsidst. De to børn, der pryder forsiden, ser vi ikke meget til iøvrigt, men hænder, der arbejder, viser for hver ret fremgangsmåden trin for trin og ledsages af en punktvis forklarende tekst. Opskriften har ligeledes sin egen illustration, hvor ingredienserne gentages i billede og benævnelse. Det er således en grundig og gennemtænkt vejledning, som dog kræver en vis kunnen både af hånd og hoved. Mange af retterne er lidt komplicerede og kræver god tid, og en del af dem forudsætter et rigeligt sortiment af råvarer og krydderier. Børn fra 6. klasse, som er specielt interesserede i madlavning, vil nyde at bruge bogen, men den har i skolens regi ingen interesse.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 1997

af

af

Lene Kristiansen

d. 4. dec. 1997

Det er faktisk en billedkogebog dette her, og en rigtig god en! Alsidig, flot og spændende, også med en vis sværhedgrad, men meget grundig & pædagogisk tilrettelagt. Først en introduktion - med gode råd før starten går (for en gang skyld både underholdende og sjov), afsnit om køkkenudstyr, et køkkenleksikon og en oversigt over gode arbejdsmetoder. Dernæst de 50 opskrifter - opdelt i afsnit med supper & små retter, hovedretter, festmad, desserter, bagværk og drinks. Ved hver ret er ingredienslisten både skrevet og vist, fremgangsmåden gennemfotograferet, og det færdige resultat er arrangeret i et større billede. Der er både rene vegetarretter og opskrifter med kød og fisk, og udvalget er tilpasset det børn & unge kan lide uden forenkling eller undervurdering. At bogen er af engelsk oprindelse afspejler sig ikke så meget i opskrifterne som i layoutet på de få billeder - bl.a. forsiden - hvor friske, rene børn er i gang med køkkenartisteriet. Heldigvis fokuserer madbillederne sig kun om det væsentlige: maden Børnene på fotografierne er 11-12 år; jeg vil nu nok mene, at bogen henvender sig til dem, der er et par år ældre - og hvis der skal hentes point af køkkenuvante voksne, er den heller ikke noget dårligt bud!.


Weekendavisen

d. 13. feb. 1998

af

af

Pernille Stensgaard

d. 13. feb. 1998