"Den talentfulde guitarist Per Møllehøj (...) går tydeligt ikke efter lir, blær eller noget som helst revolutionerende eller trendy. Der er en tiltalende ro i hans velovervejede spil, soloerne er klart disponerede, hans synes at have en vis forkærlighed for Jim Hall, og - lig Hall - er han ikke mindst opmærksom på en smukt nuanceret klang. Jeg er tæt på at mene, at de tre triostykker uden klaver fungerer en streg bedre end kvartetnumrene, for så forskellige som Møllehøj og [bassisten Nils] Davidsen end synes at være af musikalsk temperament - Davidsens store trætone synes undertiden nærmest at blive vristet ud af instrumentet - har de et næsten telepatisk øre på hinandens rolle. Fremragende musik".