Musik / hip hop

A curious tale of trials + persons


Anmeldelser (1)


Information

d. 16. okt. 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 16. okt. 2015

"Dele af albummet kan (...) benævnes grime - denne elektronisk knubbede, britiske hiphop-variant - men det er også uden for kategori. A Curious Tale... er fuld af dunkel energi, ekkoer og strejflys, melankolske strygere, salvelsesfulde rastafaristemmer, der pletvist forlener albummet med en mysticisme og paranoia, man også kan finde på Massive Attacks bedste plader. Og der er stærke soulede omkvæd i den fremragende »Gratitude« med sit klagende duet-omkvæd »I'm crawling up these walls, but they won't come down« og på den smukke »Wings«, der i sin kosmiske stemning ikke er langt fra Janet Jackson-albummets »Dream Maker/Euphoria« - dog her med socialrealistisk spyttet vokal. En ung dame løfter i hvert fald arven fra britiske grime-mestre som Wiley og Dizzee Rascal, men også - måske helt uvidende - fra Janet Jackson. Disse ord fra Little Simz kunne i hvert fald også have været den amerikanske stjernes ord: »This is our freedom/Cut off them chains/This is our struggle/This Is ourpain(...) Give me back my wings, yeah"".