"Alle tre musikere bidrager med kompositioner til en plade, der overordnet hørt er langsom og stille, men med en utrolig indre energi ... [Smiths 'Sonnet'], en kærlighedserklæring til Lady Day, med al den smerte og traurige blues som hun så inderligt formidlede, [er] ligesom Smiths andet bidrag (...), tilegnet pianisten Anthony Davis, i højere grad kommentarer end fortolkninger af kollegaerne. Vijay Iyers enlige bidrag, 'Deep time no. 1', er et elektronisk farvet stykke musik, der læner sig op ad den tidlige elektriske Miles Davis og Herbie Hancocks Mwandishi. Under musikken kører uddrag af Malcolm Xs tale 'By Any Means Necessary'. Smukt og alligevel foruroligende, med Smiths skarpslebne trompet overfor den luftige lyd ... En fælles improvisation med Vijay Iyers fuldfede Hammond B3 [er] et lidt mere løssluppent nummer på en plade der står stærkt i dels det instrumentelle håndværk, dels den indforståethed musikerne imellem, der samlet giver et strålende værk".
