Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Aber der gaber : den store dyre- og politisk ukorrekte analfabetbog


Beskrivelse


29 små rim, ét for hvert af alfabetets bogstaver, som fortæller, hvad dyrene i Zoologisk Have egentlig laver, når lyset bliver slukket.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2011

af

af

Steffen Kronborg

d. 11. jan. 2011

Aber der gaber indeholder små illustrerede dyrerim for unge og voksne.

Forfatternes møder med dyrene i zoologisk have og de deraf opståede humoristiske rim er en gammel disciplin med rødder tilbage til bl.a. Johannes V. Jensen, Ole Sarvig og Vagn Lundbye. Patrick Leis' udgivelse inden for genren må karakteriseres som absolut minimalistisk med sine 29 ultrakorte tekstudspil, ét for hvert af alfabetets bogstaver: "Bamser der gramser", "Duer der truer", osv. Rimene præsenteres på bagsiden af den lille udgivelse i ca. cd-format således: "Rim & remser og hele alfabetet for både unge og gamle, der godt vil vide hvad dyrene egentlig render rundt og laver, når lyset bliver slukket i Zoo!". En enkelt sproglig kikser ("En ilder der tilter") og nogle unødvendige stavefejl (lædder, tusser, wombat) er i sig selv ligegyldige, men burde være undgået i en udgivelse stort set uden ord. Leis' sort-hvide tegninger er professionelt udført og passer stilmæssigt fint til de halvfrække rim.

En mere udviklet version af dyrerimene finder man bl.a. hos Sarvig eller Lundbye. "De piller næser med de hænder,/ som aber har i begge ender", lyder fx Sarvigs abe-rim fra hans Zoo-rim, 1970.

Patrick Leis' dyrerim er så korte, at de mest ligner skriveøvelser. De tilhørende uhøjtidelige dyrekarikaturer er ganske sjove og må ses som udgivelsens væsentligste aktiv.



Informationer og udgaver