Det nye filmeventyr om abernes planet overrasker ved ikke blot at være teknisk imponerende, men med sin filosofiske dybde. Fra 13 år.
Nogle år ude i fremtiden har videnskabsmanden Will Rodman udviklet en medicin, der kan kurere Alzheimers og ved forsøg på aber viser det sig, at den også kan udvikle intelligens. Efter en ulykke på laboratoriet bliver det lukket, men Will tager en af aberne, Caesar, med sig hjem til sin Alzheimers-ramte far. Will fortsætter forsøgene, men Caesar bliver voksen og begynder med sin udviklede intelligens at se sig selv som et selvstændigt individ. Da Caesar efter et overfald bliver sat i internat oplever han menneskets ondskab og en idé om oprør fødes i hans hoved. Som science fiction er det en usædvanlig fortælling, der mindre handler om udefra kommende rumvæsener, men om truslen indefra, nemlig fra et led i evolutionens hierarki.
Franklin J. Schaffners filmudgave fra 1968 af Pierre Boulles fremtidsroman Abernes planet er en klassiker indenfor science fiction-genren. Den blev efterfulgt af fire langtfra mindeværdige fortsættelser, to tv-serier og en remake af Tim Burton. Den nye film, der med moderne computeranimation er teknisk mere spektakulær, sætter sig for at fortælle forhistorien til den fremtidsvision.
Filmen undgår ikke klicheer som konflikten mellem idealistisk forskning og pengegrisk medicinalindustri, men den er blevet til langt mere, nemlig en nuanceret og velfunderet vision, der sætter menneskeheden og livet på jorden i relief.