Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Adam og dronningen


Beskrivelse


Dronningen skal komme til byen. Adam vil give hende blomster, selv om det er uden for planen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 1998

af

af

Bente Nielsen

d. 25. nov. 1998

Den populære letlæsningsserie om den foretagsomme og fantasifulde dreng Adam fortsætter nu med ottende bind. Her kommer Dronningen på besøg i den lille by, og pigen Eva skal give hende blomster. Adam vil selv give Dronningen blomsterne, og forhindrer derfor med hjælp fra sin hund Bronto Eva i at møde op. Det går naturligvis helt galt, fordi Adam uheldigvis snubler i sine snørebånd. Dronningen, der er snarrådig, redder situationen, og de falder i snak. Det ender med, at Adam får lov til at sidde ved siden af chaufføren i Dronningens bil. En usandsynlig, men sjov lille historie, som kan læses helt på linie med de første i serien. Sproget er let at læse. Layoutet er åbent og tiltalende. Illustrationerne er lyse og venlige med mange morsomme detaljer. En festlig lille historie for de 8-9 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 1998

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 25. nov. 1998

Det er næsten som om, Adam-bøgerne ikke kræver den store præsentation - i børnehøjde. De læses allerede med stor fornøjelse af elever i 2.-3. klasse. Denne - nr. 8 i serien - adskiller sig ikke fra de tidligere. Den understreger det faktum, at det i sig selv er en kunst at skrive en både indholdsrig og humørfyldt afsluttet historie for begynderlæserne. Handlingen er morsom med mange replikker og de tegneserieagtige illustrationer meget motiverende. Personer og omgivelser er letgenkendelige fra bog til bog. Denne gang har Adam på sin egen naive og snusfornuftige facon intentioner om at tiltuske sig ridderslag i forbindelse med dronningens besøg i byen. Han kupper sig til at overrække dronningen en buket blomster og forventer i det mindste et ridderkors. Bogen haDer er enr en del vanskelige ord, men ordforrådet udvides på en god måde. Frilæsning og selvlæsning 2.-3. klasse. Måske var det oven i købet en mulighed at dramatisere nogle af bøgerne.