Bøger / faglitteratur

Adoption - ikke altid den lige vej


Beskrivelse


Interviews med 16 forældrepar vedrørende adoption. Adoptionerne er foregået i starten eller midten af 70'erne samt gennemgang af undersøgelser om adoptivbørn, der er foretaget i Danmark og de andre skandinaviske lande i de seneste 10-15 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jytte Bræmer

2008

For kommende og nuværende adoptivforældre.

Forfatteren har gennem mange år beskæftiget sig med adoption. Bogens formål er gennem interviews med 16 forældrepar at belyse, hvad der er gået godt ved adoptionen, hvordan eventuelle problemer er løst, og hvordan det har været at være "en anderledes familie". Interviewene er formidlet via en blanding af direkte citater og redaktørens genfortælling. De er uensartede i tid og fortællerperspektiv, så rent sprogligt, formidlingsmæssigt og redaktionelt er bogen ikke vellykket. De fleste af de interviewede er født sidst i 40'erne eller først i 50'erne. Adoptionerne er foregået i starten eller midten af 70'erne, så virkeligheden der beskrives, virker forældet idag. Den virker snarere som et stykke adoptionshistorie, om "hvordan det var". Bogen indledes med en gennemgang af de mange undersøgelser af adoptivbørn, der er foretaget i Danmark og de andre skandinaviske lande i de seneste 10-15 år og de vigtigste konklusioner herfra. En udmærket og brugbar oversigt over forskningen på området.

Vordende og nuværende adoptivforældre kan finde meget mere nutidig inspiration i Adoptivforældre, 2007. Der er mange bøger om adoption, hvor det er de adopterede børns perspektiv, der er i fokus, bl.a Skovmand-Madsens egen Adoptivliv, 1999.

En bog beregnet til nuværende og vordende adoptivforældre, der pga. af sit fokus på adoptioner foretaget i 1970'erne kommer til at virke forældet og ikke føjer nyt til den hidtidige litteratur om emnet.


Adoption og samfund

Årg. 33, nr. 2 (2009)

af

af

Bente Pedersen

Årg. 33, nr. 2 (2009)