Bøger / skønlitteratur / roman

Advokatfuldmægtigen


Beskrivelse


Kort før sin afgangseksamen fra Yale bliver jurastuderende Kyle McAvoy af skurken Bennie Wright truet til ansættelse i et kæmpeadvokatfirma i New York for at spionere. Han bøjer sig for truslen, men ikke uden sværdslag.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2009

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 20. aug. 2009

Trofaste læsere af Grishams bøger vil også kaste sig over denne bog, der passer fint ind i hans forfatterskab. Og nye læsere af hans bøger og andre thrillere om et enkeltindivid fanget i et stort og ubarmhjertigt system kan fint begynde her.

Forfatterens mange bøger er velkendte, og mange af dem er filmatiserede. Sådan kunne det også fint gå med denne fængende thriller om den unge jurastuderende, Kyle McAvoy, der lige efter sin eksamen mod sin vilje ansættes i et stort advokatfirma. Han tvinges ind i firmaet, af hvad han regner med er FBI-agenter, så han kan spionere mod firmaet og afsløre detaljer i en verserende sag om en stor våbenkontrakt. Så er spillet kørende på det menneskelige plan mellem Kyle, hans familie og venner og kollegaerne, men ikke mindst med folkene bag afpresningen mod Kyle. En dramatisk men nok ikke usandsynlig historie.

Den minder i sin tilgang til emnet - en lille brik kommer i klemme i et stort maskineri og kæmper imod sin tilsyneladende uanvendelige skæbne - om flere af Grishams bøger uden at tilføje nye elementer. På omslaget kaldes den efterfølger til Firmaets mand, og selv om den slet ikke hænger sammen med denne, så er Advokatfuldmægtigen en parallel historie hertil.

Endnu en spændende historie fra John Grisham. Der er som i andre af hans bøger en del scener fra advokatfirmaer samt spændende og dramatiske optrin om en lille mands kamp mod systemets overvældende overmagt - og ikke mindst en overbevisende historie med gode personskildringer.


Berlingske tidende

d. 25. sep. 2009

af

af

Per Krogh Hansen

d. 25. sep. 2009