Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Ævlehovedet : man kan vel selv fortælle


Beskrivelse


Billedbog. Mads' farfar fortæller, at han gik i klasse med H.C. Andersen, og at det i virkeligheden var ham som skrev alle H.C. Andersens eventyr, så de skulle have heddet Guffe Arnolds eventyr!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2011

af

af

Ole Laursen

d. 1. juli 2011

Trods sit billedbogsudseende er målgruppen tænkt langt ud over billedbogsalderen. Der er således udarbejdet en undervisningsvejledning for 3.-6. kl. og 7.-9. kl. Målgruppen vil være bred: 5-15 år. Men efter min vurdering primært for 5-9-årige. Bogen kræver mere end blot et par gennemlæsninger for at få det fulde udbytte af historien.

I anledning af Peter Mouritzens 65 års dag 24. juli udgives denne historie, som oprindelig er skrevet til en børnekonference i 2006. Historien er af forfatteren selv betegnet som en "essaynovelle". Kirkegården og døden er rammen om fortællingen, idet drengen Mads besøger sin farfars gravsted og taler med ham. Farfar fortæller løgnehistorier om, at han i virkeligheden har skrevet H.C. Andersens eventyr. På vej ud af kirkegården ser han en grædende kvinde ved sin drengs gravsted. Mads beslutter at tage hjem for at digte en historie om den døde dreng og hans mor - "Man kunne vel selv fortælle" står der. Sjov lille fortælling om glæden ved at digte og fortælle historier, og man kan måske tolke det således, at minderne, fortællingen, historierne er stærkere end døden. Otto Dickmeiss' fornemt meddigtende illustrationer er en væsentlig del af bogværket.

Humoristiske omskrivninger af H.C. Andersens eventyr har Rune T. Kidde begået i H.C. Anderledes, 2005. Kan også vække mindelser om Carl Quist Møllers løgnehistorier.

Sjov lille "løgnehistorie" med fokus på både død og fortælleglæde for 5-9-årige og måske endnu ældre børn og unge.


Berlingske tidende

d. 19. aug. 2011

af

af

Kari Sønsthagen

d. 19. aug. 2011


Jyllands-posten

d. 24. mar. 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 24. mar. 2011


Weekendavisen

d. 22. juli 2011

af

af

Damian Arguimbau

d. 22. juli 2011



Informationer og udgaver