Den egyptiske nobelprisvinder Najib Mahfuz, der har fået udgivet en række romaner på dansk Midaqgyden, Tyven og hundene og adskillige andre, har her skrevet en historisk roman om faraoen Amenhotep IV, som omkring 1380 f.kr. tog navnet Akhn-Aton og brød med den gældende religion og begyndte en ny religion, tilbedelsen af solen Aton. Dermed brød han med den gældende religion, Amon, og med hele præsteskabet og flyttede fra Theben til Amarna sammen med hustruen Nefertiti. Hans modstandere bekæmper ham af al magt, hans budskab om fred og kærlighed er undergravende for magteliten, og i sidste ende indsætter de Tutankhamon på den egyptiske trone, og alt vender tilbage til den vante tradition. Historien fortælles af den unge mand Meriamun, som en generation efter begivenhederne drager ud i verden for at søge efter viden om de mennesker der stod for denne store samfundsomvæltning, og om hvorfor den endte i ruiner. En spændende beretning fra oldtiden, hvor Mahfuz tegner denne bevægende episode i Egyptens historie frem med sproglig spændstighed, en flot persontegning og uden at fortabe sig i det historiske stof. Dette er en tidsløs roman om den enkeltes tro og den enkeltes skæbne.