Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Aksel Å mangler ord


Beskrivelse


Aksel Å får at vide, at han snart ikke har flere ord tilbage. Hans ordforråd er næsten brugt op. Oline må hjælpe ham med at komme til lægen. Kan lægens kur mon hjælpe Aksel Å?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2005

af

af

Betty Folino (skole)

d. 7. jan. 2005

Vilde veje er en serie selvlæsningsbøger for 8-10-årige. Der er pt. fire bøger i serien. Der er fokus på kunstnerisk helhed og læselyst frem for lette tekster med letgenkendelige hverdagsoplevelser i samme ånd som Frøken Ignora-bøgerne fra samme forlag. Denne bog handler om at have og bruge ord. Den får læseren til at undre sig. Hvor kommer ord egentlig fra? Kan ord blive brugt op? Kan man få ord igen? Aksel Å er en midaldrende mand, der en dag får besøg af en repræsentant fra Sprog-styrelsen. Det meddeles, at Aksel Å snart ikke har flere ord tilbage. Hans ordforråd er for lille og derfor er det næsten brugt op. Fx har han kun ét nej tilbage. Han må have brugt det ord mange gange. Aksel Å begynder at opleve, at han mangler ord. Hverdagen bliver meget besværlig. Heldigvis har han en sød nabo, der hjælper ham til lægen. Kuren er at læse! Det er det værste, Aksel Å ved, men han går i gang med en stor tyk bog alligevel. Og han får det bedre. Charlotte Pardis udtryksfulde illustrationer fylder meget på hvert opslag og supplerer teksten på fornemmeste vis. De er udført i neutrale farver, der passer perfekt til Aksel Å's univers. Til selvstændig læsning, undren, samtale og litteraturundervisning i de yngste klasser.