Aldrig før

Er du til poesi, der mixer fotos og rim, så er disse digte, som følger årets gang, måske noget for dig.

Søren Marcussen (f. 1947) er både forfatter, dramatiker og filmskaber. Det multiæstetiske er også til stede i denne bog, hvor digte sammenstilles med fotografier, forfatteren selv har taget. Som en almanak er digtene skrevet til hver af årets 12 måneder, som fx i første digt "Vintertågedis", der - med rim - beskriver en stemning fra januar: "dagene går / træerne står / nøgne / igen i år // landet er hvidt / en lille musvit / gynger / grenen vipper lidt // vintertågedis (...)" Et foto fra årstiden er sat op sammen med digtet. I sidste del, "nedslag", er der en række digte med et jeg, der erindrer hændelser fra en barndom i 1960'erne og op til i dag. De 12 årstidsdigte er lavet med video og oplæsning her: https://opgang2.dk/Film/Serier/12-Digte-12-M%c3%a5neder.aspx.

Digtene varier en del i både kvalitet og indhold, hvilket giver en ujævn læseoplevelse. Desuden skiftes der mellem et abstrakt jeg og du til et personbundet jeg, som erindrer konkrete hændelser. Disse skift forekommer vilkårlige, og skal muligvis forklares med, at udvalget af digte er blevet til over en periode på mere end 20 år. Helhedsindtrykket er derfor noget rodet.

Digtene om årstidernes skiften samt det korte format bringer tankerne hen på haiku, fx denne samling af japanske, klassiske haiku: Japanske rids.

Læs hele vurderingen