Alice Millers bøger om det krænkede barn og den tidlige barndoms betydning har vundet stor udbredelse i den vestlige verden. Alene i 1988 er der udkommet 2 bøger af hende på dansk. Denne boger tænkt både som en introduktion til forfatterskabet for nye læsere, og som en kritisk status og vurdering af hendes arbejde. Dette sker ved at forfatteren, som tidligere har skrevet bøger ombl.a. narcissismeteorien, belyser en række karakteristiske problemstillinger. A. Millers teoretiske og terapeutiske baggrund er den klassiske freudske psykoanalyse. Det er Thielst's pointe, at selvom hun i sine senere værker forkaster Freuds teorier og psykoanalysen som terapimetode, er hendes udgangspunkt alligevel Freuds og psykoanalysens syn på mennesket og psyken, som en kastebold for deindre kræfter. De generelle problemstillinger, som forf. her trækker frem, er bl.a. den sorte pædagogik, at forældre bringer de skader, som de selv har været ude for med ind i forholdet tilbørnene, det meget centralenarcissismebegreb og gentagelsestvangens former. For de mange, der beskæftiger sig med A. Millers tanker og teorier, er bogen et godt supplement, selv om den ikke erhelt let tilgængelig.