Bøger / faglitteratur

Grænsesætning og livsmod : forskningsresultater og tanker om børns opvækst


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 1998

af

af

Lis Pedersen

d. 12. aug. 1998

Ole Varming, der tidligere har skrevet et hav af bøger om børn og opdragelse, fortsætter her i samme spor og er som altid velovervejet og dygtig til at få sit budskab frem, så det kan læses af alle interesserede. Første del handler om voksnes holdninger til børns adfærd. Han bruger nogle undersøgelser og viser hvilke holdninger der er. En stor del mener, at fysisk afstraffelse er o.k. Varming kommenterer overalt de resultater, han udleder og viser resultater af andre undersøgelser, f.eks. at straf - fysisk og psykisk - ofte giver utrygge børn med problemer senere i livet. Hans bud på et liv, der giver selvtillid og handlekompetence, kommer frem i sidste del: Det er alfa og omega, at barnet mødes med tillid og opmuntring. At det har god kontakt til forældrene, at det formår at have gode venner. Her har ikke blot forældrene en stor opgave, men skolen kan i høj grad hjælpe til at udvikle de positive sider og skabe et godt fundament at blive voksen på. Bogen sluttes med stikord. Henvisninger findes som fodnoter. Om emnet findes bl.a. Erik Sigsgaard: Voksnes syn på børn og opdragelse og Grethe Kragh-Müller: Børneliv og opdragelse, begge 1997.



Informationer og udgaver