Man må ikke slå et barn, og alle børn har ret til at gå i skole. I denne bog kan du få mere at vide om børns rettigheder ifølge FNs Konvention om Barnets Rettigheder. Til oplæsning for børn på 7-8 år.
Bogen handler om udvalgte og fortolkede dele af FNs konvention om Barnets Rettigheder. På hvert opslag er der farvede stregtegninger og små tekststykker spredt på hele siden. Der er forord af forfatteren og bagest en oversigt over Børnekonventionens 54 artikler i forkortet og omskrevet form. I forordet henvises til oversigten på s. 29, men der er ingen sidetal i bogen.
Det er en god idé at formidle Barnets Rettigheder, så børn får mulighed for at forstå, hvad rettighederne går ud på. I denne bog lykkes det delvist. Noget af indholdet er godt og har tydelig sammenhæng med selve konventionen, andet er meget personligt fortolket af forfatteren, fx at alle børn burde fange en fisk eller to. For at et barn kan få udbytte af bogen, kræver det en voksen, som kan formidle indholdet og sætte det i rette sammenhæng.
Til en lidt yngre målgruppe findes bl.a. Børns rettigheder - en fagbog for børn i daginstitutionTænk hvis du ikke havde - om samme emne Tænk hvis du ikke havde -Til en lidt yngre målgruppe findes bl.a. Børns rettigheder - en fagbog for børn i daginstitution om samme emne .