En myldrebog, der hylder mangfoldigheden i verden. Kig godt efter på billederne for at se hvordan de enkelte personers historier fletter sig ind i hinanden. For børn i alderen 5-8 år.
Myldrebog i stort format. En dreng med en globus, to der læser en bog, tre der klatrer i et træ. Sådan begynder bogen og for hver side kommer der flere mennesker til. Deres historier, liv og skæbne flettes ind i hinanden. Ved at læse teksten og kigge godt efter på billederne, kan du følge personerne på deres rejser, dele deres oplevelser og se om deres drømme går i opfyldelse. Men du skal kigge godt efter og nogle gange er du nødt til at bladre frem og tilbage i bogen for at kunne svare på tekstens spørgsmål. Bagerst i bogen er der flere spørgsmål og hemmeligheder. Find fx de mange hjerter i bogen, de skjulte tal eller sejlskibene, der skjuler sig på hvert opslag. Illustrationer i farver.
En virkelig begavet myldrebog, hvor det handler om at forstå personerne på opslagene og prøve at leve med i deres liv. Der er utroligt mange lag i bogen og det kan godt betale sig at være flere om at gå på opdagelse. Illustrationernes blå baggrundstegninger skaber kontrast til personerne i farver og gør det overskueligt at lede efter detaljer. Velegnet til dialogisk læsning.
Biblioteket har mange bøger hvor du skal gå på opdagelse fx Dungeons & dragons - den store findebogDet mystiske M eller Det mystiske MBiblioteket har mange bøger hvor du skal gå på opdagelse fx Dungeons & dragons - den store findebog eller .