Musik / rock

Allermindst dig selv


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 2. apr. 2013

af

af

Pelle Sonne Lohmann

d. 2. apr. 2013

"Albummet er overvejende akustisk og eftertænksomt funderet, og selv om duoen bestemt behersker et fornemt perfektioneret sanger/sangskriver-udtryk, så er det faktisk, når de skruer op for såvel tempo som virkemidler, at de for alvor hæver sig over så meget andet af den skuffe".


Politiken

d. 27. apr. 2013

af

af

Kim Skotte

d. 27. apr. 2013

"Mads Mouritz og Lone Hørslev fortsætter deres sælsomme parløb, og afkastet er stadig charmerende håndspillet poesi, om end balancen har retning mod det skæve ... Lone Hørslev er mere sig selv, end hun er sanger, og skal som sådan indrammes af noget særligt. Faktisk må hun gerne fylde noget mere, end hun gør på ' Allermindst dig selv', hvor det i lidt for lange stræk lyder som Mads Mouritz med band".


Berlingske tidende

d. 27. apr. 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 27. apr. 2013

"Mads Mouritz og Lone Hørslev synger begge med en troskyldig, uskyldig og afvæbnende charme. Og så leverer de linje på linje, som sætter sig: »Jeg ved godt jeg taler om mig selv/ når jeg siger at jeg slukkede min fryser forleden dag«. Eller »Dagene de ligner de fattige/ der ligger på rister/ og pisser/ og står og sælger aviser«. Så kan det da godt være, der også er et par passager med stilstand og tomgang på albummet. Men hør det for de vidunderlige øjeblikke. Når en musiker og en digter mødes".


Jyllands-posten

d. 22. maj 2013

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 22. maj 2013

"Der er for mange klodsede og hakkende tekster, der ikke flyder naturligt med musikken. De prætentiøse bestræbelser dingler på meget høje stylter i den akustiske bagatel "Jo mere jeg bliver din", hvor de kiksede vokal-eksperimenter er ufrivilligt komiske. Duoen er anderledes lytteværdig i den optempo-intense og humoristisk hævnlystne "Stadig vred"".


Information

d. 2. apr. 2013

af

af

Klaus Lynggaard

d. 2. apr. 2013

"Det er vitterligt musik for sarte sjæle, vel at mærke den der særlige sarthed, som er foret med rustfrit stål og betrukket med bly. For det er nemt at lade sig forføre af de blide melodier, den diskrete instrumentering og Mads Mouritz' effektivt underspillede produktion. Det er usigeligt behagelig lyttemusik, som kan placeres et sted mellem 1970' ernes soft rock og vor tids forkærlighed for den ambient stemningsfyldte, selv om der da også bliver plads til et par numre med diskret mere knald på".