Bogen vil have størst interesse for mennesker, der er ramt af amyotrofisk lateral sklerose også kendt som ALS samt deres familie, kolleger og vennekreds.
Når ALS omtales er det som regel i en dyster tone ledsaget af et ansigtsudtryk i alvorlige folder. Arne Lykke Larsen gør en dyd ud af at betragte sin sygdom og dens afledte komplikationer i et lysere perspektiv. Han har fremskreden ALS, men er stadig erhvervsaktiv som universitetslektor i fysik. Hans dagligdag er indrettet med øjenstyrede pc'er og et hold af hjælpere. Bogen skildrer dagligdagen, som er fyldt med mange oplevelser og navnlig rejser til andre lande. Bogen dokumenterer sin titel, idet Arne fører en aktiv tilværelse, hvor han selv har fat i styrepinden. Bogen er skrevet med et muntert glimt i øjet. Den ligger i forlængelse af hans foregående Hellere dø af grin end af ALS, 2009.
Ud over Arne Lykke Larsens første bog skal nævnes Er der mon bedre i himlen? fra 1999, som også er skrevet af en ALS-ramt mand, der ud fra et positivt livssyn reflekterer over sin situation.
En livsglad beretning fra en hårdt ramt mand. Anskaffelse må bero på erfaringer med forfatterens første bog.