Alt indgik

Eksperimenterende digtsamling med korte, billedrige tekstfragmenter, der kan udfordre lyrikglade læsere af danske digte.

Jørgen Wassilefsky anvender ofte andre forfattere og kunstnere som afsæt eller inspiration til sine digte. Her tager han afsæt i en symfonisk fantasi af komponisten Robert Schumann: "Månens ansigt/Tungt mod skorper/Af tænkt liv, hvirvlende/Mod egen skygge//Polarhavet i min baghave/Hvilket vil sige, en stilhed/Af alder, samlet i småfigurer". I samlingens eneste langdigt er andre sprognære mørke kræfter på spil: "Ordet mørke/Fylder bundhulen/Farven sort i et/Uendeligt rum, dets/Udstrækning kendes ikke//Mørket et uendeligt hul i/En uendelig dybde//Mørket giver ikke efter//Ingen vidner/Ingen spejling/En afsked i opbrud". Bogen er afslutningsvis forsynet af en anmeldelse af en af JWs andre digtsamlinger Gunnar Berg - Gaffky's fra 2021.

JWs digte er også her primært fragmentariske, associerende og foregår i tankespring. De korte ordbilleder er det bærende. De abrupte og komprimerede ordkonstruktioner brydes i hårde linjeskift. JWs digte skal læses, som man tror, de er skrevet, med åbent sind og fantasi, og som ordbillederne fremstår uden nødvendigvis at lede efter en overordnet sammenhæng. Men den indforståethed kan stå i vejen for at mærke og tilegne sig digtene.

JW er mest sig selv formmæssigt, men har tematiske referencer til flere modernistiske digtere som Have og Laugesen.

Læs hele vurderingen