Hund, stille : noter

En betagende smuk digtsamling der bevæger sig i feltet mellem poesi, kortprosa og filosofiske refleksioner. Hvordan skriver man om ens egen stilhed eller den stilhed der gør visse erfaringer tavse? Til læsere af ny eksperimenterende litteratur.

Stilheden kan gøre ondt, og Holmegaard er "specifikt interesseret i stilheder, der har med frygt at gøre". Når man taler ændres man, og inficeres. Det samme med skriften, det samme med enhver form for udtryk. Holmegaard dykker ned i Wittgensteins filosofiske teser og queer-filmkunstneren Derek Jarmans film om Wittgenstein, og bruger dem som udgangspunkt for refleksioner over sprogets grænser. "Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie" skrev Wittgenstein, og havde selv svært ved at bryde stilheden. Holmegaard spejler dilemmaet i sine tekster, og spørger: "Kan man skrive, så der ikke er stille?". Underliggende er der et spor af sorg i teksterne, der kan læses som ét langt essay eller som små enkeltstående digte.

Holmegaards tekst føles nærværende og inderligt ærlig. Sproget er knivskarpt og får de stream-of-consciousness-agtige associationsrækker til til at vibrere med mening. Krydsreferencerne mellem kampen med teksten, omverdenens trans-ignorance og Wittgensteins tanker går op i en højere enhed. En eksklusiv og flot udgivelse.

Wittgenstein er også brugt som digterisk forlæg, dog meget anderledes, i digtsamlingen Tractatus philosophico-poeticus.

Læs hele vurderingen