Til folk der arbejder med at sætte lyd op til koncerter, enten som musiker eller lydtekniker. En håndbog om at sætte livelyd op for amatører og professionelle.
Alle har prøvet at være til en koncert eller et arrangement, hvor mikrofonen hyler, eller til en koncert hvor det eneste man kunne høre var trommerne. I denne bog af Jens Walther får man en introduktion til, hvordan man sætter lyd op, så man undgår de værste fejl. Jens Walther er en rutineret lydtekniker og skribent, og har i de sidste 30 år arbejdet med livelyd, bl.a. på koncertsteder som Copenhagen Jazzhouse og Montmartre. Bogen er ikke ligefrem pædagogisk opbygget på den måde at kompleksiteten i kapitlerne gradvist øges. Den starter ret komplekst med at forklare tonehøjder og frekvens, og man skal have et vist kendskab og interesse for lyd for at få mest muligt ud af bogen. Men det er en særdeles brugbar og nyttig bog som på trods af en ret høj forståelsestærskel, giver en fin indføring i at lave livelyd.
I samme genre findes på dansk Praktisk elektroakustik seneste udgave fra 2011, og emnet behandles også ofte i bladene "Hi-fi & elektronik" og "Monitor pro", et blad der også bliver reklameret for inde i bogen.
En særdeles brugbar og nyttig bog som på trods af en ret høj forståelsestærskel, giver en fin indføring i at lave livelyd.