Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alvin and Ada and the seal (engelsk)


Beskrivelse


Alvin samler plastik på stranden sammen med Ada, drillepinden Mark og mange andre børn. De vil undgå, at dyrene spiser det og bliver kvalt. Der er meget plastik på stranden, men også en død sæl og dens unge. Kan de redde ungen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2019

af

af

Sisse Damgaard Boll

d. 16. dec. 2019

Alvin skal på stranden med sin veninde Ada. De skal hjælpe med at samle plastik for at passe på miljøet og dyrene. Bogen er på engelsk og kan læses fra ca. 2. klasse.

En ny bog i serien "The beetle books" om drengen Alvin. Alvin bliver drillet af Mark, som siger at Alvin er kæreste med Ada. Alvin synes at Mark er et fjols og vil helst undgå at være i nærheden af ham. Desværre skal Mark også være med til at samle plastik på stranden. Bogen har en indholdsfortegnelse og inddelt i 12 kapitler. Teksten er skrevet i korte sætninger og med stor skrift. Nogle af ordene starter med et rødt bogstav. Disse ord kan man få hjælp til at oversætte i gloselisten bagerst i bogen. Der er tegninger i farver på alle opslag. På forlagets hjemmeside findes opgaver til bogen.

En spændende bog, som berører nogle relevante emner for målgruppen. De mange illustrationer og ordlisten bagerst i bogen er en god støtte til forståelsen af teksten.

Til samme målgruppe findes serien om drengen Bob, som også oplever forskellige spændende og til tider sjove ting sammen med sine venner og familie. Fx i bogen Bob sends an SMS, hvor Bob får skrevet forkert i en sms-besked.