"Solodebuten, »Natradio« fra 2017, understregede, at Carl Emil Petersen mere end popsanger er sangskriver med et stærkt fokus på lyriske tekster og træfsikre melodier ... På opfølgeren, »Amager forbrænding«, foldes det poetiske tekstunivers ud med sange om storbylængsel, boblende forelskelser og flygtig talentshowsberømmelse. Carl Emil Petersen er dansk rocks største romantiker, og det har ikke ændret sig på hans andet soloalbum ... har han et skarpt øre for omkvæd, der lyder som digte, og simple melodier, der brænder sig fast i hukommelsen ... Albummet afslører dog også Carl Emil Petersens kunstneriske akilleshæl: At kompositionerne indimellem bliver for sikre og strømlinede. Når det sker, falder teksterne til jorden og fremstår banale i stedet for følelsesladede ... når Carl Emil Petersens er bedst, er han blandt sin generations bedste sangskrivere".