Amandas fødselsdag

Billedbogen i kvadratformat rummer en varm og dejlig og meget vedkommende, lille billedfortælling om Amanda, der så alt for ofte er uden for vennernes leg. Men da hun lærer den nye dreng i klassen at kende, bliver hun gennem den opfindsomhed, de to sammen lægger for dagen, helt naturligt centrum for alles interesse. Den korte tekst er ret tæt sat i varierede blokke i eller ved billederne. Den er ligefremt og underspillet fortalt om Amandas tanker og oplevelser fra om morgenen inden den fødselsdagsfest, hun slet ikke glæder sig rigtigt til og til efter den dukketeaterforestilling, hun gennemfører sammen med den nye Ulf. Det er i sig selv en sød og varm historie, men den egentlige pointe i historien nævnes slet ikke. Den vises udelukkende i billederne! Amanda har et bevægelseshandicap og kan kun komme rundt på sine misdannede ben ved hjælp af et par krykker! Ved tæt oplæsning omkring skolestarten er det en fin historie til forståelse af og medindlevelse i livsbetingelser for de, der er anderledes og hæmmede i deres udfoldelsesmuligheder. Illustrationerne er i varierede formater. Det er enkle og farveglade malerier, der formidler varme og glæde omkring de næsten kun antydede personer i et ellers genkendeligt nutidsmiljø.

Læs hele vurderingen

Denne bog ender godt, den har et sympatisk budskab, og der er power i de skarpe klare farver. Alligevel er der en underliggende tristhed der sætter sig igennem i helhedsindtrykket, og jeg kan ikke helt spore hvor den stammer fra eller bestemme om det er godt eller dårligt i forhold til det bogen vil. Jeg kan kun sige at tristheden virker uforløst på mig. Amanda har inviteret klassen til fødselsdag, men glæder sig ikke. Hun ved at hun som sædvanlig ikke kan være med til de vilde lege alle børn elsker. Allerede i første billede ses et par krykker læne sig op ad væggen i hendes værelse, så uden at det er sagt ved vi godt hvorfor. Fødselsdagen går alligevel godt fordi klassens nye dreng Ulf med de store grønne briller bliver tilbage hos hende da de andre løber ud for at lege. Senere finder de sammen ud af at lave dukketeater, så godt at de andre klapper begejstret. Ved at holde sammen og finde deres stærke sider kommer de altså ind i fællesskabet igen. Et bud på hvor det uforløste stammer fra er at løsningsmodellen ikke er særlig realistisk, et andet at ill. nok stætter historien og afspejler stemningen, men ikke rigtig åbner sig for indlevelse. Fra 4 år.

Læs hele vurderingen