Film / nonfiktion til børn / dokumentarfilm

American teen


Beskrivelse


Dokumentarfilm om fem vidt forskellige high school-elever fra Warsaw, Indiana i deres sidste skoleår.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2009

af

af

Niels Nobel-Jørgensen

d. 18. maj 2009

Veldrejet og fængslende dokumentarfilm om dét at være ung. Med dens mange kvaliteter vil den appellere til både de 16-19-årige og til voksne generelt.

Vi er i byen Warsaw, Indiana - en helt almindelig amerikansk by. Filmholdet følger på tæt hold nogle high school-elever i deres sidste skoleår. Megan er en rig, populær og magtfuld pige - men også lidt af en led sæk. Hannah er på mange måder hendes modsætning - en sød, rebelsk og følsom middelklassepige med kunstinteresser. Colin er skolens basketballstjerne - en sjov, venlig og populær fyr. Han vil gerne læse videre, men må først arbejde hårdt på at få et sportslegat. Jake er lidt af en nørd. Han er stille og genert, mangler selvtillid og er ret isoleret i klassen. Rundt om dem er der så den charmerende Mitch, klassekammerater, venner og kærester. For dem alle gælder det om at finde ud af, hvem de er, og hvor de er på vej hen.

Instruktøren Nanette Burstein har tidligere lavet flere prisbelønnede dokumentarfilm om andre emner. American teen har temafællesskab med fx spillefilmen The breakfast club samt en række andre ungdomsfilm og -serier.

American teen er en god, fængslende og fermt afviklet film, der kommer godt rundt om mange klassiske ungdomstemaer. Dens beskrivelser af de unge formår at fastholde og gribe. Korte animationssekvenser og et iørefaldende soundtrack er med til styrke filmens intensitet og tilføre genren en ny dimension. Filmen modtog en Directing Award ved Sundance Film Festival 2008.


Game reactor

Nr. 98 (2009)

af

af

Jesper Knudsen

Nr. 98 (2009)


Filmmagasinet Ekko

Nr. 46 (2009)

af

af

Anne Jerslev

Nr. 46 (2009)