"På (...) Anarchytecture, som efter sigende skulle tematisere alt det, som falder uden for og udfordrer rammerne, er [deres] charmerende vrede i høj grad udskiftet med en følsomhed, som lander et lidt ligegyldigt, dåsepoppet sted. Tag det triphoppede og ganske storslåede popnummer »Death To The Lovers« som eksempel. Det tager mig mere med på shoppingture i dødssyge supermarkeder end ind til nogen interessant og vigtig vrede, og det er afgjort når Skunk Anansie er hårdtslående, som på nummeret »We Are The Flames«, at der for alvor sker noget. Men alt for meget af pladen fortaber sig desværre i en ufrugtbar flirt med det skønne".