Det er svært at rubricere målgruppen her. Et bud kunne være studerende på litteraturfag, dramaturgi og musik. Og andre, som kan værdsætte fascinerende, foruroligende, mærkværdige tekster, som går i kroppen på én og invaderer ens drømme.
Anarkisten er den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline (1894-1961), og Fandens hus er det historiske navn på et hus, hvor han boede de sidste tre år af sit eksil i Danmark 1945-51. Anarkisten i Fandens hus er fra 2002, var forkortet til teaterstykke men udgives her i fuld længde som (læse)drama. Teksten er en montage af Céline-fragmenter, både skønlitterære og breve. Céline og hans kone Lili er de agerende, men kun Céline taler, Lili danser mestendels. Det fører os gennem tekster om bl.a. Célines flugt i 1945 gennem et sønderbombet Europa til Danmark, et lille iskoldt og selvfedt land, beboet af kræmmersjæle. Det er eksplosive tekster, skrevet af en rasende mand, om kaos, død, ødelæggelse og nedsmeltning af den vestlige kultur og af alle vante forestillinger. Sproget er sælsomt, eruptivt og musikalsk. Céline var i mange år ugleset som racist men vinder nu mere og mere indpas som forfatter. Til slut i bogen to gode artikler og et flot interview om Laugesens dramatik.
Man kunne starte sin Céline-læsning med romanen Rejse til nattens ende, 1999, eller man kunne fortsætte udforskningen af Laugesens dramatik, fx Arthur på genfærd, 1989.
Drama. Montage af Céline-tekster, der skildrer kaos. Foruroligende og stor oplevelse.