Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Andors rejse


Beskrivelse


Da Andor opdager, at hans ven Kuril er blevet taget til fange af den nye, onde konge, begiver han sig af sted for at befri både vennen og den gamle konge - med stort held.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Katholm

2007

Letlæsningsbogen er fortalt som et eventyr om manden Andor, der redder den gode konge Erkil fra fangenskab hos den onde konge, Karnak. Andor har glædet sig til, efter en lang rejse, at komme hjem til sin familie. Man da han kommer hjem til landsbyen, får han at vide, at hans bedste ven Kuril er blevet arresteret af den nye onde konges mænd. Derfor drager Andor straks på en lang og farlig rejse til den store by, for at redde vennen ud af fængslet. Dette lykkes, og samtidig får han befriet landets gamle konge og kan rejse tilfreds og lykkelig tilbage til sin familie. Historien slutter med hans ord om, at han fra nu af ønsker at blive hjemme. Stafetten er en letlæsningsserie til dansk som andetsprog, og omslaget på denne bog er i den blå farve, hvilket betyder, at den tilhører det mellemste niveau af tre sværhedsniveauer. Handlingen er fortalt i korte sætninger der er opdelt i mindre afsnit og i et meget overskueligt layout. En enkelt fortalt handling med sort/hvide illustrationer, der med sin eventyragtige stil hurtigt vil fange både unge og voksne læsere. Bogen kan bruges både til undervisning og almindelig læsning.