Handlingen foregår den 31. oktober 1944. Den dag blev universitetskollegierne i Århus, der var eet af hovedkvartererne for tyskerne i Danmark, bombet af englænderne. Hovedpersonen, den 13årige Kirsten, pjækker denne dag fra skole, hun er led og ked af alle krigens restriktioner, af forældrenes strenghed og deres opgiven over for situationen. Hun er derfor på vej mod sit fristed »Deøde haver«, et saneringskvarter, hvor hun og hendes ven har lavet en hule, og hvor hun vil tilbringe dagen. Vejen dertil fører gennem universitetsparken, og hun befinder sig der, da angrebetbegynder kl. 11.45. Bombningen bevirker, at en mand, der er til forhør hos Gestapo, kan flygte ud fra ruinerne, og Kirsten hjælper ham med »at gå under jorden«. Bogen giver mange oplysninger omdagligdagens genvordigheder under besættelsen, men handlingen er helt usandsynlig. Jeg kan som nogenlunde jævnaldrende på den tid med Kirsten ikke tro, at en pige kan have vandret rundt om natten iÅrhus efter den begivenhed.Tyskerne må have erklæret undtagelsesstand med udgangsforbud fra kl. 20 som følge. Bogen virker urealistisk og overfladisk, og har intet med Danmarks besættelsestid atgøre.