Det er et stærkt og kontant udtryk Guldager betjener sig af i denne samling virkelig gode og sikre digte. Hun sammenstiller sine forskellige begreber, lokaliteter og personer i en meget prosaorienteret lyrik, der bevæger sig i både reportagens, den korte histories og det kritiske essays univers: "I supermarkedet i Kitwe var de løbet tør for kød, der/var kun et oksehoved tilbage (og en håndfuld saltede tarme)(...)Vi satte os ude foran/huset og spiste dem i skumringen. Jeg spildte lidt ned/ad min kjole (som var lilla og meget romantisk)." Guldagers digte er kontrastfyldte og spændstige og taler lige ud i skarpt slebne næsten replikagtige udsagn, der bærer læseren igennem samlingen, som var den et drama. Nogle gennemgående ledemotiver binder digtene sammen i form af nogle eksotiske lokaliteter, gentagne temaer og de tre personer, som hun selv gestalter: "..Mr. Bright, Mr. Ben og El/Said? Men de tilhører jo en anden verden, et andet rum,/og du opererer med adskillige. Sådan! Nu er du tilpasset (saks, sløjfe, saks, sløjfe)". Det er tydeligt at Guldager nyder at arbejde med sproget og tilværelsens kontraster i en moderne dekonstrueret virkelighed. Der er ikke langt fra Netto til Mount Everest - her sættes det på effektfuld digterisk formel.