Anlangendes et menneske : Blichers forfatterskab - selvopgør og tidsopgør

Titlen stammer fra en Blicher salme og En landsbydegns dagbog og kan muligvis skræmme de unge opgaveskrivere væk, men litterært set har Langballe begået et imponerende værk. Ser man bort fra enkelte "vredesudbrud" mod systemtænkere, inkl. 1840'ernes liberalister, tidligere Blicher-forskere og "68ere" er bogen uomgængelig i Blicher-litteraturen. Langballe undgår den gængse litterære teoretiske retorik og skriver, om man kan lide det eller ej, personligt og velformuleret og med et flammende engagement (og temperament) som er usædvanlig i litterære sammenhænge. Langballe støtter sig dog en del til Kierkegaard; den forfatter som i samtiden forstod Blicher bedst, mener Langballe. Blicher skal vurderes på egne præmisser og i kontekst med samtiden, mener Langballe. Den private "snak" går Langballe langt uden om, selvom Blichers privatliv dog berøres, så er det hovedværkerne selv der skal tale sin sag og oftest i dialog med datidens politiske, litterære og kulturelle strømninger. Bogen er som antydet fri af litterær terminologi og kan læses af alle Blicher-interesserede, men det er nok i høj grad den historisk-litterære interesserede læser, frem for den unge opgave-skriver, som vil låne bogen. I så fald er det fra seminariumsniveau.

Læs hele vurderingen