Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Anton - målmand på hjul


Beskrivelse


Antons ven er havnet i en kørestol, og der skal han opholde sig længe. Det er bestemt ikke let, når det at spille fodbold er det, der betyder aller mest. Hvordan hjælper man en ven i den situation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2013

af

af

Jesper Holtoug

d. 5. feb. 2013

En let og forholdsvis ukompliceret seriebog om Anton og hans venner i 2. b. Bogen egner sig især til selvstændig læsning, for børn - nok især drenge - der er kommet forbi de første problemer med at knuse læsekoden. En fodboldfortælling med lidt tankevækkende stof om sygdom og venskab. Bogen tilhører det sværeste niveau i serien Billebøgerne, svarende til lix 10.

Antons gode klassekammerat, Emil er blevet syg og skal opholde sig i en kørestol gennem længere tid. Da nyheden og den første spænding ved at skulle trille rundt i en kørestol har lagt sig, begynder det at blive rigtig svært for Emil, at han ikke længere kan det, som han plejede. Det er ikke let for en aktiv dreng, at skulle sidde stille - og slet ikke, når fodbold er den aller største interesse. Emil bliver rigtig ked af det, og Anton og de andre venner må anstrenge sig for at få humøret tilbage hos deres kammerat.

Selve den enkle fodboldhistorie og beskrivelsen af kammeratskabet i 2. b. adskiller sig ikke fra de mange andre hverdagsrealistiske drengebøger for læsestarterne, men det lille sygdomstwist og problemet med at hjælpe en ven i nød, giver historien sit eget præg og et fint skær af alvor.

Den enkle, lille fodboldhistorie får sit eget præg og lidt stof til eftertanken ved at lade hovedpersonen og hans kammerater involvere sig i nogle problemer, som de ikke har oplevet før, nemlig ved at skulle trøste, opmuntre og aktivere en kammerat, der har fået problemer med fysikken.