Bøger / skønlitteratur til børn

Anton Tigertæmmer : historien om, hvordan Anton lærte at tæmme tigeren i maven


Beskrivelse


Billedbog. Anton kan blive så vred, at det føles som om han har en tiger inde i maven. Ved at visualisere sin vrede som en tiger i cirkus og Anton som tigertræneren bliver det en tigerkilling, som ikke skræmmer alle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2016

af

af

Julie Arndrup

d. 5. juli 2016

Billedbog for 4-8-årige om Anton, der bliver så vred at det føles som om han har en tiger inde i maven. Det skræmmer alle de andre børn, og irriterer Anton, men måske kan han lære at tæmme den?.

Anton kan slet ikke styre sin vrede, og han skræmmer sine venner i børnehaven når tigeren kommer ud. Ved at tale med de voksne om problemet, får Anton nogle redskaber til at tæmme tigeren. Anton visualiserer sin vrede som en tiger i cirkus og han som tigertræneren, og pludselig er tigeren en lille killing, der stadig kan vise kløer, men som ikke skræmmer alle. Det gør Anton meget glad og lettet, at han lærer at tøjle sin vrede en smule. Bogen er skrevet af Camilla Grann, der er familieplejekonsulent. Der er efterord om metoden eksternalisering, som er den metode Anton bruger for at sætte problemet uden for sig selv. Illustrationerne er af Claus Riis.

En udmærket brugsbog der vil fungere godt som fx dialogisk læsning i institutioner, eller i familier hvor der er problemer med vrede. Historien er skrevet med respekt for barnet, og gør det tydeligt at vrede er en naturlig følelse, som altså ikke skal udryddes fuldstændigt, men som skal tæmmes lidt, så barnet kan begå sig i sociale sammenhænge uden at skræmme sine venner.

Der findes en del billedbøger om vrede, fx Store røde vredeDet lille raserimonster eller Det lille raserimonsterDer findes en del billedbøger om vrede, fx Store røde vrede eller .



Informationer og udgaver