Arbejdsår

Der er vel nok andre end undertegnede, der havde glædet sig til en fortsættelse af roniarc-triologien: Barndom, De unge år og Læreår, men Arbejdsår er en rigtig selvbiografi. Den omhandler den periode i digterens liv fra han fik sin første bog ud (altså fra slutningen af "Læreår) og til sidst i 1930'erne. Det er hans trælsomme vej til at blive virkelig anerkendt, vandringen fra forlægger til forlægger bl. a. med Man skal jo leve, Løg og Den første verden, som alle så sandelig ikke fik den bedste medfart. Udover dette oprulles et omfattende persongalleri af de mange særprægede mennesker, han har mødt på sin vej. Navnlig Andersen Nexø, Ellen Hørup og Harald Rue hører man en del om, de øvrige ses ofte kun i småglimt. Det er blevet en vægtig erindringsbog - for mit eget vedkommende kun med den indvending, at der er for meget af "de andre" og for lidt Herdal! - men det anses vist ellers for en ros vedr. en selvbiografi.

Læs hele vurderingen