Bøger / faglitteratur / billedværker

Arbejdsliv : arabiske fortællinger (flere sprog)


Beskrivelse


Kortfattede tekster og fotografier fra Tunesien og Egypten, der skildrer den virkelighed og de udfordringer arbejdere i Nordafrika, efter det arabiske forår i 2011, møder i dagligdagen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. maj 2013

For foto-interesserede, der også interesserer sig for forståelsen af andre kulturer, og her især for revolutionerne i Tunesien og Egypten. Til opgavebrug fra og med folkeskolens ældste klasser.

Fotobog, der med kameralinsens magi i s/h fotos og i farvefotos fortæller om de folkelige revolutioner i Tunesien og Egypten. At det er formålet at vække til debat understreger Henrik Als fra Ulandsekretariatet i sit forord, hvor han bl.a. skriver. "Det er vores håb, at bogen vil skabe debat bredt i Danmark. At den vil føre til dialog om arbejdsforholdene i Tunesien og Egypten." Det er 2 prisbelønnede fotojournalister, Carsten Snejbjerg fra Danmark og Ahmed Hayman, der står bag kameraet. Portrætteret er bl.a. en smed, en børnearbejder, en lærer og en maler fra Egypten og fra Tunesien en sygeplejerske og en slagter. De mange fotos er ledsaget af en kortere tekst af de 2 fotojournalister. Her skriver Ahmed Hayman bl.a. om sygeplejersken: "I dag føler Kawthar Salhy, at hun har ytringsfrihed. Ret og frihed til at tale om hvad som helst uden frygt for repressalier. Sådan var det ikke før revolutionen." Kan fotos skabe forståelse for andre kulturer? Ja, det tror jeg fx fotos fra denne bog kan. Tekst på dansk og på arabisk.

Ikke lign. fotobøger. Om revolutionerne i Mellemøsten fx Tyrannernes fald : en rejse i Det Arabiske Forår : Syrien, Egypten, Libyen og Tunesien 2011/12 af Jens Nauntofte.

Fascinerende fotobog, der bør vække debat. Kan bruges især på større biblioteker.


Arbejdsmiljø

Årg. 29 nr. 5 (2013)

af

af

Niels Erik Karkov

Årg. 29 nr. 5 (2013)