Generationsskifte i store familieejede virksomheder er en kompliceret affære. Historien om, hvordan den er løst i tre store danske firmaer fortælles her fortrinsvis for folk med interesse for erhvervsforhold.
Det kræver stor indsigt i skatte- og virksomhedslovgivning at sikre, at værdierne i store virksomheder forbliver i familiens eje. Ægtepagter og særeje er normalt her for at sikre, at skilsmisser ikke medvirker, at aktieposter spredes ud på tidligere ægtefæller. Langt størstedelen af bogen omhandler LEGO-familiens måde at sikre værdiernes forbliven i Kirk-familien. Der er en detaljeret beskrivelse af familien og dens unge medlemmer, og af hvordan opgaven gennem komplicerede konstruktioner er løst. I bogens sidste del gennemgås på lignende vis Bestseller- og Eccofamiliens dispositioner. En mulig lovændring truer disse glidende generationsskifter. Den går tæt på familiære forhold, og de berørte familier har ikke ønsket at medvirke.
Der ligger stor økonomisk indsigt og research bag bogen, der virker underbygget gennem offentligt tilgængeligt materiale og via aktindsigt. Der åbnes udover de økonomiske transaktioner også for indsigt i netværk mellem Danmarks rigeste, der også har tråde til kongefamilien. Bogen er velfortalt, og vil på grund af detaljerigdommen mest tale til dem, der interesserer sig for erhvervsstof.
Ligger i forlængelse af forfatterens egne Lego-arvenDanske dynastierOverklasseliv, Danske dynastier og OverklasselivLigger i forlængelse af forfatterens egne Lego-arven, og OverklasselivLigger i forlængelse af forfatterens egne Lego-arven, Danske dynastier og .