d. 11. juli 2019
af
af
Annemette Schønberg Johnsen
d. 11. juli 2019
Afdæmpet film i roligt tempo om en moden kvinde i Paraguay der presset af økonomien må tvinge sig selv ud af de vante, tidligere så velhavende rammer. Det medfører store udfordringer, såvel på det ydre som indre plan. For publikum til smalle film.
Chela blev kaldt Dukke af sin far, da hun voksede op i et paraguayansk rigmandshjem. Hun bor med sin samlever Chiquita og husassistenten Pati i et palæ, fyldt med arvestykker som de modvilligt må sælge ud af. Chiquita bliver fængslet for en bedragerianklage, og Chela finder på at tilbyde en taxaservice til de velhavende veninder. Hun har ganske vist ikke kørt bil i mange år, og aldrig før på motorvej. En yngre kunde, Angy, tilnærmer sig Chela, og deres samtaler, såvel som den erotiske tiltrækning, giver Chela nye impulser. Filmen, som er instruktørens spillefilmsdebut, har vundet to Sølvbjørne og har kun kvinder på rollelisten.
Fin, meget afdæmpet filmfortælling om en stille eksistens, der i langsomt tempo finder nye perspektiver i livet. Den er fortalt i et dvælende, observerende filmsprog hvor kameraet lader Chelas ansigt fortælle. Omslaget er fyldt med lovprisninger og stjerner, men det er næppe en film, der vil fange det brede publikum, selv om den faktisk er rørende og glimtvis har en subtil komik.
En moden kvindes sensualitet og genopfindelse af sig selv beskrives mere explicit i Gloria, men tonen i filmen minder om denne.
