Film / fiktion

Insensibles


Beskrivelse


Da David rammes af kræft opsøger han sine forældre for at få knoglemarvstransplantation. Forældrene er dog ikke hans biologiske, og nu løber David pludselig om kap med tiden når han søger af få afdækket sin fortid og opvækst på børnehjem. Et hjem hvor mange uforklarlige hændelser fandt sted.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. jan. 2014

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 31. jan. 2014

Betragter man coveret til den spanske film Insensibles får man fornemmelsen af, at det er en grum og uhyggelig gyser. Her er dog mere tale om et drama med thriller-elementer med den spanske borgerkrig som kulisse.

Vi følger den kræftramte David, som opsøger sine forældre for at få foretaget en knoglemarvstransplantation. Det viser sig dog, at der slet ikke er tale om hans biologiske forældre. Sandheden skal afdækkes, men Davids tilstand forværres, tiden er knap og hans research fører ham tilbage til sine tidlige år på børnehjem i borgerkrigstidens Spanien, og nogle uforklarlige hændelser der gjorde af børnehjemmets beboere ikke kunne føle smerte. Historien fortælles dermed i to sideløbende forløb, som via referencer og klipning, bringes elegant sammen og skaber intensitet i fortællingen. Juan Carlos Medina kommer fra kortfilmsverdenen og har instrueret kortfilm. Dette er hans første spillefilm.

At fortælle handlingen via parallelle overnaturlige historier som sammenknyttes har vi set før i spansk film, bl.a. i Del Toros Pans Labyrint og Juan Antonio Bayonas Børnehjemmet.

Den bedste beskrivelse af Insensibles må nok være "godt håndværk". Alt fungerer efter hensigten, men det er som om at man kunne have nået meget videre med historien, hvis det hele havde været lidt strammere fortalt. Men trods enkelte plothuller og en lidt rodet struktur, er filmen absolut seværdig, og et fint eksempel på at Spanien har andet at byde på end Pedro Almodovar og gamle film af Carlos Saura.


Jyllands-posten

d. 25. juli 2013

af

af

Johs. H. Christensen

d. 25. juli 2013


Berlingske tidende

d. 25. juli 2013

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 25. juli 2013


Weekendavisen

d. 26. juli 2013

af

af

Bo Green Jensen

d. 26. juli 2013