Bøger / faglitteratur

As time goes by - en jazzkrønike


Beskrivelse


Om jazzorkestret Bourbon Street Jazzband fra dets start i Silkeborg i 1956 og op gennem årene, hvor der samtidigt gives et billede af jazzklubber, spillesteder og jazzlivet i midtjyske byer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2006

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 28. mar. 2006

Bourbon Street Jazzband fylder imponerende 50 år her i 2006, hvilket slår selveste Rolling Stones med flere længder, og det er der ganske fortjent kommet en gedigen portrætbog ud af. De er absolut "still going strong", hvad man stadig kan opleve til Silkeborg Riverboat Jazzfestival. Deres forældre var mere til swingende guldalderjazz, mens efterkrigsgenerationen var enten til Bill Haley eller Chris Barber og traditionel New Orleans revival. Forfatteren Kurt Balle Jensen tegner et meget fint portræt af denne musikgeneration og ikke mindst af Bourbon Street Jazzband og giver samtidig et fint lille tidsbillede af særligt halvtredser- og tresserånden og af jazzscenen i det øst-midtjyske. Orkestret startede i Herning i efteråret 1956. Gerhard, 13 år, havde en trompet og hans fætter Carl, 14 år, spillede på en tromme efter at have øvet sig flittigt på kagedåserne. Herefter udvider bandet sig gradvist i miljøet omkring Herning Jazzklub. Udover førnævnte emner handler bogen også om de tidligere så utallige jazzklubber, jazzfestivals og ydmyge spillesteder, som stadig findes og hvor Bourbon Street Jazzband har spillet. Der findes i sagens natur ikke meget litteratur om emnet, knap nok i bøger om dansk jazzhistorie. Bogen er hele vejen igennem fint layoutet og illustreret med bl.a. fotos fra bandets historie foruden diverse gamle plakater. Der er også en lille diskografi bagest i bogen.


Århus Stifts årbøger

Bd. 90 (2007)

af

af

Kenn Tarbensen

Bd. 90 (2007)